Vi oplever ofte legetøj som rene trends. De forsvinder, lige så hurtigt som de ankom. Men det modsatte eksempel findes også. Noget legetøj har så perfekt underholdningsværdi, at det ikke bør pilles ved. Vi har hjulet dig med at komme i tanke om fem af sådanne slags, så du med garanti kan ankomme med en succesfuld gave til jul!

Vinduesmaling

Du husker det nok. Man placerede et gennemsigtigt plastikark oven på en skabelon, og forsøgte at genskabe skabelonens model med farvet væske fra små flasker. Bagefter lagde man resultatet til tørre og ventede til det let kunne tages af plastikarket, så man kunne dekorere mors vindue med det. Hvis man var rigtig god, så kunne man selvfølgelig også føre flasken med fri hånd. Det var en hyggelig leg, som kun krævede kreativitet og tålmodighed (under tørreprocessen) at udføre. Vinduesmaling var perfekt i sin simpelthed, og det er det stadig den dag i dag! Derfor er det på listen over ting, der ikke falder i underholdningsværdi!

Perleplader

Perlelægning falder ikke helt uden for den kategori, vinduesmaling ligger i. Begge involverer farver, ventetid, pynt og muligheden for fri konstruktion – uden skabelon. Det er måske også derfor, de begge placerer sig på denne liste. Perlelægning kræver ikke noget talent af dig, men du er velkommen til at bruge det, du har. Det er altså perfekt, fordi alle har muligheden for at være med. Følelsen af at konstruere noget, uanset mængden af indflydelse, er altid sjovt.

Legoklodser

Den firkantede plastikmursten fortjener en 1. plads på denne liste, hvis altså listen var rangeret. I flere årtier har børn bygget og ødelagt bygninger med de populære klodser. Der er sikkert flere forældre, som har dedikeret deres stue til et legolandskab under opbygning. Igen indebærer legetøjet den rare følelse af at konstruere noget fra bunden. I dette tilfælde medfølger der blot den evige mulighed for at genstarte og prøve noget nyt! Det er ikke så underligt, at legetøjet skal bruge et helt “land” for at bevise sine muligheder. Derfor falder lego aldrig i underholdningsværdi.

Modellervoks

Er der egentlig noget, man ikke kan lave med det bøjelige, farverige materiale? Så er det vist fantasien, der har sat grænsen! Samtidig er det en af de slags legetøj, som man aldrig kan få nok af! Og dette gælder både i underholdnings- og materialistisk forstand! Du kan fortsætte i timevis, og du kan aldrig have for meget! Det samme gælder tilbehøret, som tillader, at man kan trykke og presse materialet i alle mulige former, der ikke er tilladt med egen hånd.

Sæbebobler

De små, hyggelige bobler som man evt. må opfinde sin egen leg til, da denne ikke medfølger. Alligevel er der noget virkelig hyggeligt og nostalgisk ved sæbeboblerne. Hvis du gerne vil gøre gaven lidt mere speciel, så kan du finde kæmpe ringe til at generere kæmpe bobler med. Ellers kan man altid konkurrere i, hvem der kan puste den største bobbel, før den springer.