Dette skal du give til børnene, du ikke kender

Det lyder måske som en underlig situation at stå i, men alligevel sker det, at man skal købe gaver til børn, man ikke kender. Det kan fx være, at din far eller mor har fået en ny kæreste, som har små børn, og du nu pludselig står med et par ekstra søskende, som du skal finde gaver til. Det kan også være, at du plejer at være med i dine forældres gaver, når de køber ind til dine fætre eller kusiner, men de nu mener, at du er blevet for stor til det. Uanset grunden, så er det aldrig en nem situation, og hvis man er dårlig til børn, så bliver det endnu mere udfordrende.

Fat mod, og find inspiration herunder.

Brætspil

Kan alle ikke lide brætspil? Alle kan i hvert fald lide en eller anden udgave af det! Og heldigvis er spil allerede inddelt i alderskategorier, hvilket gør det nemmere at tilpasse modtageren! Brætspil behøves heller ikke nødvendigvis at være dyre, selvom nogle er det, så det er ikke noget, der springer budgettet! Afhængigt af om du skal give en gave til en dreng eller pige, kan du selvfølgelig kigge et spil, som målretter sig efter køn, men de fleste spil er ikke tiltænkt et bestemt køn, så der bør ikke være et problem at finde noget underholdende. Du kan evt. kigge efter spil, hvor både børn og voksne kan spille med, så du lægger op til, at I spiller sammen. Dette afhænger naturligvis også af din relation til modtageren!

Gavekort til biografen

Børn elsker at tage i biografen, så du kan aldrig slå fejl med at give et gavekort til biografen! En god grund til, at det også fungerer godt som gave, er at alle bor i nogenlunde afstand til en biograf, så det kan bruges af alle – uanset lokation. Hvis dit budget kan holde til det, så kan det være en idé at udvide gaven med billetter til forælderne. Når du giver børnene biografbilletter, så giver du nemlig samtidig forælderne en udgift, hvis børnene ikke er gamle nok til selv at tage afsted.

Den kreative gaveidé

Du kan også være lidt mere vovende og forsøge med en kreativ gave. Der er tusindvis af eksempler på disse i form af kits til hjemmelavede smykker, tatoveringer, figurer osv. I dette tilfælde spiller køn nok en større rolle, idet det måske ikke er så hensigtsmæssigt at forære en dreng et kit til smykker.

 

Der er blot to ting du blot skal huske på, når du giver en gave til en, du ikke kender særlig godt: 1) Sætte byttemærke på 2) Købe gaven i en kæde, eller en butik tæt på modtageren.

På denne måde har du helgarderet dig mod en fiasko. Held og lykke – og kom så i gang med gaveræset!